vores drømmehus i thailand

Ina John

Vi købte vores drømmebolig i Thailand ud fra projektbilleder og diverse tegninger, på det tidspunkt var her kun en bar mark med grus på. Det har været spændende at følge byggeriet lige fra begyndelsen, og til hvor det er nu. Vi er ikke blevet skuffede.

Vi var de første, der flyttede ind
Vi var de første, der flyttede ind, og efterfølgende har Jysk Development, fortsat udviklingen af vores hus, så vi i dag har et hus, der opfylder alle vores ønsker og drømme.

Det var vores plan at bruge huset som base, så vi herfra kunne rejse rundt og opleve mere af Østen. Planen er der stadig, men den er blevet udskudt lidt, for vi holder så meget af at være her, og resten af Østen må vente lidt endnu.

Man kan ikke kopiere beliggenhed
Der findes flere kopier af byggeriet i området. Man kan gøre husene større eller mindre og putte mere luksus ind, men man kan ikke kopiere beliggenhed. Vi behøver ikke at starte motorbiken for at komme til stranden. Beliggenheden er perfekt med kun 400 meter til stranden, hvor mange spisesteder, butikker og Thaimassagen bare venter på vores besøg.

Vi holder af at være her i højsæsonen, hvor her summer af liv, men vi nyder også at være her, når det er lavsæson, hvor alt ligger i dvale og Sam Roi Yot har sin egen lave puls. Man keder sig aldrig her. Bliver man træt af at ligge ved poolen, eller svømme i havet, så er der mange gode udflugts muligheder som kan besøges på cykel eller motorbike.

Masser af oplevelser
Kør for eksempel ind i nationalparken, og kravl de 725 meter op til Khao Dang udsigtspunktet og oplev den flotte udsigt, det er al besværet værd. Kør den anden vej langs stranden ind til Pak Nam Pran, over broen og op til ”The Crocodile View Point”, nyd udsigten og se hvordan Pranburi River snor sig i landskabet.

Kør videre ad landevejen til Pranburi Forest Park og gå tur på den 1 km. lange træbro i den store mangroveskov. Eller prøv nogle af de mange andre oplevelser, der er i området. Der er nok at vælge imellem.

I et byggeri med så mange huse og mange forskellige mennesker,kan det ikke undgås at der opstår problemer og konflikter. Vi har haft problemer med vores hus, store og små, men problemerne har aldrig været større end at de kunne løses og administrationen er altid åben for en god dialog, så problemerne bliver løst til fuld tilfredshed for begge parter.

Vi er meget tilfredse med vores investering i projektet, og kan kun give det vores varmeste anbefaling hvis man overvejer at købe bolig i Thailand.

Vibeke & Claus Carstensen
B11/B12